Bøger
Min første bog hedder "Bogen om Stress" og handler lidt om flere psykologiske teorier og meget om stress i mange situationer i dagligdagen. Både den lette stress og den sygdomfremkaldende stress. Derudover er der i bogen interview med tre personer, bl-a. rejsekongen Stig Elling, og der er beskrivelse fra flere personer, om deres oplevelse af stress, og hvad de har gjort for at komme ud af den igen.
Næste bog vil komme senere på året og har arbejdstitlen: "Du har et valg". Den vil omhandle det, at vi ikke vælger, men fortsætter gamle uønskede mønstre, at vi vælger med hjernen og ikke hjertet og at vi begrænser os med offerrollen. Bogen vil også indeholde øvelser, der kan lette forandringerne.
Bøgerne udgives på forlaget Anemone
Køb bogen
Prisen pr. bog er 278,00 kr. Hertil lægges forsendelsesomkostninger som er 50,00 kr. for en bog og 75,00 kr. for 2 eller 3 bøger.
Indbetal beløbet på reg. nr. 9070 konto 1621891037, Sparekassen Vendsyssel. Jeg sender bogen så snart jeg har registreret overførslen.
Husk navn og adresse ved betalingen, samt bogens navn. Send også gerne en mail til mig på rigereliv[at]kiirsten.dk med navn, adresse, tlf. nr. samt meddelse om overførslen.
Anmeldelse af "Bogen om stress" af Kiirsten Pedersen
Med "Bogen om STRESS" formår Kiirsten Pedersen at komme ind under huden på læseren. Efter at have læst bogen sidder jeg tilbage med en blandet følelse af AHA-oplevelser, lettelse og mod. Som kandidatstuderende og kommende mor ser jeg mig selv i flere af situationerne i bogen, men bliver lettet over at jeg ikke er den eneste. Samtidig giver bogen mig mod. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv og sin egen krop. At finde den indre motivation og sætte sig mål i livet. At kunne læse kroppens symptomer og vide hvordan man skal reagere.
Konkrete råd om forbedring af kosten og den mentale såvel som fysiske tilstand gør bogen til et håndgribeligt redskab, som alle vil kunne få glæde af at læse. Jeg anbefaler den på det varmeste!
Charlotte Jakobsen, Bachelor i erhvervsøkonomi/cand merc.-studerende i International Business




